Duraphat® lægemiddel

Produktbillede af Duraphat 5 mg/g: én æske og tre tandpastatuber foran.

Mange kan have øget risiko for caries – uden selv at være klar over det!

Duraphat® lægemiddel

Produktbillede af Duraphat 5 mg/g: én æske og tre tandpastatuber foran.

Mange kan have øget risiko for caries – uden selv at være klar over det!

Nogle patienter er i en situation, der ‘automatisk’ sætter dem i farezonen for øget cariesrisiko. Det gælder især patienter
med mundtørhed, høj cariesaktivitet og profunda caries. Men der findes en række andre cariesrisiko faktorer, man
også skal være opmærksom på f.eks. dårlig mundhygiejne, højt sukkerindtag, blottede rodoverflader (særligt hos ældre), diabetes, cancer og andre sårbare grupper.

Ved at vurdere alle risikofaktorer sammen med nuværende caries status kan risikoprofi len fastlægges og formidles til patienten.

Patienter identificeret med øget cariesrisiko har gavn af ekstra fluorid som en del af deres behandling for effektivt at håndtere og kontrollere caries.

Duraphat® medicinske højfluoridprodukter er klinisk dokumenteret til at øge carieskontrol.1−5

Duraphat dentalsuspension

Instruktionsvideo, der viser hvordan Duraphat dentalsuspension påføres i klinikken.

Sådan anvender du højfluorid tandpasta

Denne video er udviklet som en vejledning til patienter, der har fået ordineret Duraphat 5mg/g fluortandpasta. QR kode til patienten findes på den individuelle vejledning til patienter, som kan downloades under patientinformation.

Dokumentation for Duraphat 5 mg/g tandpasta

Se en kort gennemgang af dokumentation bag effekten af lægemidlet Duraphat 5 mg/g tandpasta.

Opdag produkterne fra Duraphat

Informationer vedrørende ordinering

Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta
Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51 g. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med * er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 15. april 2024, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Sundkrogsgade 11, 1. sal, 2100 København Ø, tlf.: 43 20 92 00. Opdateret 3. juli 2024.

Duraphat® 22,6 mg/ml fluorid som natriumfluorid, dentalsuspension
Indikation: Forebyggelse af dental caries. Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne og børn: Skal appliceres af tandlægen. Før applikation skal udtalte tandbelægninger fjernes og tænderne tørres. Efter grundig tandrensning pensles et tyndt lag på de mest følsomme steder på tandsættet vha. en børste, sonde eller vatpind. Mælketænder: op til 0,25-0,3 ml. En blanding af mælketænder og blivende tænder: op til 0,4 ml. Blivende tænder: op til 0,75-1,0 ml. Normalt gentages applikation hver 6. måned, men kan foretages hyppigere (hver 3. måned). Patienten bør ikke børste tænderne eller tygge mad før 4 timer efter behandling. Overskydende dentalsuspension skylles af efter ca. 4 timer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Applikation på hele tandsættet bør ikke foretages på tom mave. Må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Må ikke komme nær øjnene. Tuben indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner*: Der bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel, på behandlingsdagen. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat. Tag hensyn til alkoholindholdet i Duraphat. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløgning, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem, astmaanfald. Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Overfølsomhed. Overdosering*: Ved fluoriddoser på flere mg/kg legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, omfattende hypocalcæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Tandpasta. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med * er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret april 2024, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Sundkrogsgade 11, 1. sal, 2100 København Ø, tlf.: 43 20 92 00. Opdateret 3. juli 2024.