Tandpleje er en investering i éns smil, men selve behandlingen hos tandlægen er ikke den eneste vigtige del. Forebyggende og omhyggelig pleje i hjemmet, mens man er under ortodontisk behandling kan have en afgørende effekt på resultatet og patientens smil efterfølgende. Vi som tandplejere skal sikre, at forældre til børn, der modtager ortodontisk behandling, forstår, hvordan de kan hjælpe deres børn med at forebygge problemer og opnå det ønskede resultat. Det betyder, at vi skal kunne forklare forældre og patienter, hvilke udfordringer der kan forekomme, og hvilke positive konsekvenser god tandpleje derhjemme har.
At hjælpe forældrene med at forstå udfordringerne
Korrekt plakkontrol er ofte en særlig udfordring for teenagere. Regelmæssig børstning af tænderne og/eller brug af tandtråd har måske ikke været en fast del af deres rutine før den ortodontiske behandling. Tandplejeprodukter- og hjælpemidler kan derudover gøre det vanskeligt at udføre pleje i hjemmet ordentligt. Diskuter potentielle udfordringer ved god mundhygiejne med forældrene og hjælp dem med at motivere, opmuntre og gøre det lettere for deres barn at forbedre deres mundhygiejne, når de er i gang med ortodontisk behandling. Dette er især vigtigt for patienter, der modtager fast ortodontisk behandling, da det gør det vanskeligere at udføre god mundhygiejne og giver dem en større risiko for tandkødsbetændelse og caries. Forældrene bør få en fuld forståelse for dette, før deres barn begynder den ortodontiske behandling, og de skal mindes om dette ved hvert besøg - også deres barn. At kommunikere ærligt og direkte kan have en positiv effekt på samarbejdet med forældrene og få dine patienter til at agere mere forsvarligt.
Risiko for caries
I en undersøgelse , hvor der blev anvendt kvantitativt fluorescerende lys (QLF), havde 97 % af de patienter, der havde modtaget fast ortodontisk behandling, hvide pletlæsioner ved afslutningen af behandlingen. Procentdelen i denne undersøgelse oversteg procentdelen i en undersøgelse udelukkende med visuelle metoder. Disse hvide pletter er carieslæsioner i deres forstadie. De findes i nærheden af bøjler, hvor tandplak har fået lov til at hobe sig op og udvikle sig på tanden, og hvor der er sket demineralisering af emaljen. Hvis du diskuterer med forældrene om hvide pletter på forhånd og viser dem og deres barn eksempler på billeder (forudsat at de lever op til GDPR reglerne) kan du hjælpe dem med at forstå, hvad der kan ske, hvis barnet ikke bruger mere tid på mundhygiejne derhjemme, mens vedkommende ortodontisk behandling. Derefter kan vi forklare, at fluorid og effektiv tandbørstning kan gøre en medvirke til bedre mundhygiejne og dermed forebygge hvide pletter. Fluorid kan udover de 5 %, der påføres ved et almindeligt tandlægebesøg også anvendes i hjemmet. Højfluorid tandpasta er et receptpligtigt lægemiddel med fluorid, som skal anvendes to gange dagligt i hjemmet under ortodontisk behandling og hjælper med at forebygge hvide pletter. Fluoridbehandling kan også anbefales til at hjælpe mod områder med hvide pletter.
Et af de vigtigste våben: Effektiv børstning
Det kan være en udfordring at børste sine tænder omkring områder med bøjler. Som forældre kan det være en udfordring at motivere éns børn, især når de er teenagere, til at børste tænderne ordentligt og bruge nok tid på at sikre, at plak fjernes fuldstændigt. Nyttige punkter at tage med
- Forældre skal forstå udfordringerne og hvordan de kan yde støtte i hjemmet, når deres børn gennemgår ortodontisk behandling
- Når forældrene har fået den nødvendige viden kan de sammen med deres barn forpligte sig til gensidigt at investere tid og kræfter i at beskytte det fine smil
Ligesom med alle andre nye opgaver tager det tid at vænne sig til dette. Som tandplejere kan vi hjælpe med at oplyse forældre til patienter, der modtager ortodontisk behandling, om, hvad der er nødvendigt og mest væsentligt i denne periode. Dette kan være med til at give en bedre forståelse af barnets udvikling i arbejdet med mundhygiejne og være med til at give nogle klare aftaler i begyndelsen af den ortodontiske behandling og hjælpe med at forebygge og løse udfordringer.