Professional business woman working on her computer

At blive social - Sådan styrer man sin tandlægepraksis' tilstedeværelse på de sociale medier

 

 

Dato: maj 2021

Forfatter: Susanna E Scherer RDH, BSDH

Online digital markedsføring er blevet de fleste virksomheders foretrukne markedsføringsmetode i det 21. århundrede. Patienter bruger internettet for at finde information på websteder, sociale medier og i anmeldelser, når de vil blive klogere på et emne, herunder at finde en ny tandlæge. Hvis en tandlægepraksis er til stede på de sociale medier, kan det enten opmuntre eller afskrække patienterne fra at bestille en tid hos kontoret.

Der er mange fordele ved at bruge de sociale medier. Ifølge Dentistry Today er der otte fordele ved at for tandlæger ved at være tilstede på de sociale medier. Nogle af disse er: Tiltrækning af nye patienter, Opbygning af relationer, Mulighed for patienten for at få et kendskab til den pågældende tandlægepraksis, anmeldelser og markedsføring.

Din tilstedeværelse på de sociale medier vil blive brugt til at øge kendskabet til og promovere din praksis, og der er mange emner og punkter, du kan vælge at have særlig fokus på. Disse emner kunne være:

  • At fremhæve kontorets medarbejdere, herunder receptionister, klinikassistenter, tandplejere og tandlæger.

  • Emner vedr. mundhygiejne, f.eks. forebyggelse af caries eller vigtigheden af at rengøre grundigt mellem dine tænder.

  • Hvad din praksis gør på helligdage.

  • At promovere dine foretrukne tandplejeprodukter.

  • Sæt fokus på en service, du tilbyder, såsom tandblegning.

  • Udpeg "månedens patient"; sørg for altid at have modtaget skriftligt samtykke først.

Det er vigtigt at have en person tilknyttet, der aktivt kan være tilstede på de sociale medier. Du kan enten vælge at udpege en allerede tilknyttet medarbejder til at overvåge de sociale medier, eller du kan vælge at ansætte en specialist i markedsføring på digitale medier. Det kan være nyttigt at outsource denne opgave, da tandlæger ofte allerede har travlt med de daglige opgaver på kontoret. En specialist i digital markedsføring kan holde øje med og styre sociale medier, stå for den almindelige korrespondance med patienterne og opdatere kontorets webside.

Uanset hvem du vælger til denne rolle, så vil det være denne person, der er ansvarlig på klinikkens vegne. Derudover kan vedkommende besvare spørgsmål, som evt. bliver sendt som almindelig direkte besked til kontoret via messenger, og administrere de anmeldelser, kontoret modtager. Ifølge Google for Small Businesses opfatter forbrugere virksomheder, der reagerer på anmeldelser, som næsten dobbelt så troværdige (1,7 gange mere for at være præcis) sammenlignet med virksomheder, der ikke reagerer på anmeldelser.

Positive anmeldelser kan være givende og opmuntrende på mange måder. Patienttilfredshed giver et positivt billede af din tandlægepraksis til potentielt nye patienter. Nedenfor kan du læse nogle eksempler på, hvordan dit kontor kan vælge at reagere på positive anmeldelser:

  • "Tak! Vi håber snart at se jer igen."

  • "Tak, fordi du delte din oplevelse."

  • "Vi er glade for at høre, at du havde en god oplevelse."

Negative anmeldelser kan derimod virke frustrerende. Det er vigtigt, at du ikke reagerer og svarer følelsesladet. Hold den professionelle tone, og besvar negative anmeldelser, når du befinder dig i en rolig mental tilstand. Du kan svare på negative anmeldelser på følgende måde:

  • "Tak for din anmeldelse. Jeg er ked af at høre, at du havde en dårlig oplevelse, men jeg sætter stor pris på, at du gør os opmærksomme på dette problem."

  • "Tak, fordi du gør os opmærksomme på dette. Vi er kede af, at du havde en dårlig oplevelse...."

  • "Tak, fordi du deler dette med os."

Når du besvarer anmeldelser, uanset om de er positive eller negative, viser du, at du værdsætter alle dine patienter og den oplevelse, de har haft. Når du besvarer anmeldelser, kan kontoret derudover få et indtryk af, hvilke områder du og dine medarbejder kan forbedre sig på.

Det er vigtigt at være tilstede på de sociale medier, når du skal opbygge eller udvikle din tandlægepraksis, uanset hvilken platform du vælger at bruge. Det kan både være Facebook, Instagram, Twitter eller et websted. Sørg for at have en person tilknyttet, der aktivt overvåger og styrer det sociale medie, så indholdet er up to date, og eventuelle spørgsmål eller anmeldelser besvares rettidigt.