Vi kan alle opleve at få tør mund fra tid til anden, men hvis du har tør mund konstant eller meget hyppigt, kan det være, at du lider af xerostomi (mundtørhed).
Mundtørhed er almindeligt. Omkring 20 % af den generelle voksne befolkning lider af mundtørhed. Blandt ældre, og dem som tager medicin, er det helt op til 40 %, som lider af mundtørhed.
Der findes mere end 1500 forskellige typer lægemidler, som kan give mundtørhed som bivirkning. Hvis du tager flere forskellige typer medicin samtidig, er din risiko for at få mundtørhed større.
Medicin mod depression, angst, epilepsi, astma, allergi, forhøjet blodtryk såvel som morfinpræparater er alle kendte for at kunne give mundtørhed.
Nogle sygdomme som diabetes, gigt og Sjögrens syndrom, såvel som kræftbehandlinger kan også påvirke spytproduktionen og give tør mund.
Du kan lide af mundtørhed, hvis du oplever en eller flere af disse symptomer:
Spyttet spiller en afgørende rolle i at beskytte dig mod caries. Spyttet er med til at fjerne madrester og belægninger fra tænderne. Spyttet indeholder stoffer, som er med til at neutralisere de skadelige sukkersyrer, som opløser tandens emalje.
Når du ikke producerer så meget spyt, er du derfor mere udsat for at få caries. Din tandlæge kan måle din spytproduktion og fortælle dig, om du har øget cariesrisiko.
Kunstige spytprodukter kan også give midlertidig aflastning mod symptomer på mundtørhed ved at tilføre fugt, der gør det lettere at tale og synke. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kunstigt spyt ikke indeholder tilstrækkeligt fluor og derfor ikke beskytter mod huller i tænderne.
Tandpasta med ekstra højt fluorindhold nedsætter din risiko for caries og er derfor særlig relevant for dig med mundtørhed.
Tandpasta med ekstra højt fluorindhold fås på recept fra din tandlæge eller læge, og de kan vurdere, om det er relevant for dig at erstatte din almindelig tandpasta. Spørg din tandlæge eller tandplejer, hvordan du bedst kontrollerer din mundtørhed.
Sådan nedsætter du din risiko for caries:
Hvis din mundtørhed skyldes behandling med kemoterapi eller strålebehandling i hoved- og halsområdet, og hvis den har medført væsentlige skader på tænderne, kan du ansøge regionen om tilskud til tandbehandling i henhold til Sundhedslovens § 166.
Hvis du lider af Sjögrens syndrom og har fået betydelige tandproblemer som følge heraf, kan du også få et særligt tilskud fra regionen. Din tandlæge kan være behjælpelig med en henvisning og med at udarbejde et behandlingsforslag.
Tal altid med din tandlæge eller læge om problemet, så du sikrer, at du får den rigtige behandling mod din mundtørhed.
Se og download en udskrivningsbar version af patientinformationen fra Colgate® Professional Oral Health.
Få adgang til materialer, produkter og værdifuld information, så du kan give dine patienter en sundere fremtid.
Få adgang til materialer, produkter og værdifuld information, så du kan give dine patienter en sundere fremtid.