caries

Caries

Caries, eller huller i tænderne, er en progressiv sygdom, hvor den syre, som plakbakterier danner, svækker og ødelægger tandemaljen. Et cariesangreb starter med en kraftig demineralisering af emaljen og kan føre til, at man får et hul i tanden eller i sidste ende, at man mister den. Til trods for at caries kan forebygges, er det den mest udbredte sygdom i verden.

  • Ætiologi, årsager og symptomer

    Nogle bakterier i munden producerer syrebiprodukter, som nedbryder og udskiller mineraler i tanden (demineralisering).

    Processen svækker emaljen, men spyt hjælper med at genetablere mineralerne og styrke tanden (remineralisering). Hos personer, som spiser meget sukkerholdigt mad eller har dårlig mundhygiejne, kan bakterier ophobe sig på tænderne som et klistret lag kaldet plak. Når plakbakterier eksponeres for kulhydrater, vil de løbende omsætte kulhydraterne og danne syrer, som demineraliserer emaljen i en sådan grad, at den naturlige remineralisering ikke kan følge med. Dette forårsager et nettotab af mineraler, som fører til, at emaljen ødelægges.

    I den tidlige fase viser caries sig ved hvidlige områder eller en begyndende carieslæsion under tandens overflade. Det er først, når carieslæsionen trænger gennem emaljen, at der opstår et hul i tanden. I takt med at caries udvikler sig, vil hullet nå ind til dentinen og senere pulpa. Det kan give patienten stærke smerter og i sidste ende føre til tandtab eller tandbylder (abscesser).

    Carieslæsioner kan dannes overalt på tænderne, men ses oftest på tyggefladerne (okklusal caries), mellem tænderne (interproksimal caries) eller langs tandkødsranden. Caries er særlig skadelig for patienter, som har blottede tandrødder, da udviklingen sker langt hurtigere i dentinen (rodcaries) og er sværere at kontrollere.

    Caries er den mest udbredte sygdom i verden, som rammer både voksne og børn. Det vurderes, at 2,3 milliarder mennesker har caries i de blivende tænder, og at 530 millioner børn har caries i mælketænderne.

    Caries kan ramme os alle. Gennem solide forebyggende programmer er det lykkedes at reducere huller i tænderne i den tidligere barndom. Mange steder i Europa ses caries hos et mindretal af børn og er ofte forbundet med socioøkonomisk status og forældrenes viden om mundsundhed (et eksempel er konstant sutteflaskebrug om natten). Til trods for den forebyggende indsats i barndommen vil de fleste opleve at få huller i tænderne i løbet af voksenlivet, når de forebyggende tiltag bliver færre, eller nye risikofaktorer kommer til. Det kunne være:

    • Dårlig mundhygiejne
    • En stigning i indtaget af kulhydrater
    • Konstant småspisning
    • Xerostomi (mundtørhed)
    • Bestråling af hoved- og halsregion (kræftbehandling)
    • PUFA’er (synlig pulpa, ulceration, fistel, absces)
    Ætiologi, årsager og symptomer
  • Indvirkningen på patienternes livskvalitet

    Når caries er i sin tidlige fase, er patienten sandsynligvis uvidende om den begyndende carieslæsion, medmindre tandlægen fortæller det. Patienten vil dog føle tiltagende smerte, i takt med at caries udvikler sig.

    Når hullet når ind til dentinen af tanden, vil patienten sandsynligvis føle en grad af tandpine og/eller isninger. Hvis hullet når ind til pulpa, eller hvis en tandbyld udvikler sig, vil patienten med stor sandsynlighed have stærke smerter.

    Smerterne ved caries kan være invaliderende og gøre det svært at tale, spise og sove. Hvis der er synlige huller i tænderne eller tandtab, fx cariesangreb på fortænderne, kan patienten også have problemer med selvtillid og selvværd.

    Behandling af fremskreden caries såsom rodbehandling eller tandudtrækning kan være smertefuld og traumatisk for patienten. Caries er ofte forbundet med andre tandproblemer, eksempelvis gingivitis og parodontitis, som også kræver behandling.

  • Forebyggelse, håndtering og behandling

    Caries kan forebygges ved at begrænse sukkerindtag og småspisning så meget som muligt og sørge for en god mundhygiejne. Ved at børste tænder to gange om dagen med en fluoridtandpasta og rense tænderne med tandtråd eller en mellemrumsbørste kan man forebygge, at der dannes plak, som fører til caries.

    Efter mere end 50 år er fluoridtandpasta stadig overlegen til cariesforebyggelse. Flere uafhængige studier har påvist, at fluoridtandpasta er både effektiv og sikker, og det har været en medvirkende faktor i de sidste årtiers betydelige reduktion af i huller i tænderne. De teknologier, som løbende udvikles, kan hjælpe med en endnu større udnyttelse af effektiviteten af fluoridtandpastaer, eksempelvis gennem den præbiotiske virkning af arginin.

    Hvis caries opdages i en tidlig fase, kan den bremses og endda reverseres. Hos patienter med lav risiko for caries kan små adfærdsændringer og forbedring af mundplejevaner sætte skub i remineraliseringen og dermed reversere skaden.

    Hos patienter med en forhøjet risiko for cariesprogression kan der være behov for mere omfattende intervention. Der findes forskellige behandlinger med et højt indhold af fluorid, som kan holde hullerne væk hos patienterne, indtil der kan tages hånd om de underliggende risikofaktorer:

    • Fluorlak kan påføres i klinikken, selv hos små børn, for at modvirke cariesrisikoen og sætte skub i remineraliseringen af begyndende carieslæsioner, uden at det kræver yderligere af patienten. Til patienter med god compliance kan et skift fra en almindelig tandpasta til en tandpasta med et højt fluoridindhold på 5000 ppm fluorid til hjemmebrug give en bedre cariesforebyggelse sammenlignet med en almindelig tandpasta.
    • Specialudviklede mundskylleprodukter kan bruges til yderligere håndtering af en forhøjet cariesrisiko.

    Når først en carieslæsion har udviklet sig til et hul, kan den beskadigede emalje ikke genoprettes naturligt. Nedbrudt emalje og/eller dentin skal fjernes, og hullet skal fyldes. Hvis hullet har nået ind til pulpa, er det oftest nødvendigt med rodbehandling eller tandudtrækning.

     

    Forebyggelse, håndtering og behandling