Nogle bakterier i munden producerer syrebiprodukter, som nedbryder og udskiller mineraler i tanden (demineralisering).
Processen svækker emaljen, men spyt hjælper med at genetablere mineralerne og styrke tanden (remineralisering). Hos personer, som spiser meget sukkerholdigt mad eller har dårlig mundhygiejne, kan bakterier ophobe sig på tænderne som et klistret lag kaldet plak. Når plakbakterier eksponeres for kulhydrater, vil de løbende omsætte kulhydraterne og danne syrer, som demineraliserer emaljen i en sådan grad, at den naturlige remineralisering ikke kan følge med. Dette forårsager et nettotab af mineraler, som fører til, at emaljen ødelægges.
I den tidlige fase viser caries sig ved hvidlige områder eller en begyndende carieslæsion under tandens overflade. Det er først, når carieslæsionen trænger gennem emaljen, at der opstår et hul i tanden. I takt med at caries udvikler sig, vil hullet nå ind til dentinen og senere pulpa. Det kan give patienten stærke smerter og i sidste ende føre til tandtab eller tandbylder (abscesser).
Carieslæsioner kan dannes overalt på tænderne, men ses oftest på tyggefladerne (okklusal caries), mellem tænderne (interproksimal caries) eller langs tandkødsranden. Caries er særlig skadelig for patienter, som har blottede tandrødder, da udviklingen sker langt hurtigere i dentinen (rodcaries) og er sværere at kontrollere.
Caries er den mest udbredte sygdom i verden, som rammer både voksne og børn. Det vurderes, at 2,3 milliarder mennesker har caries i de blivende tænder, og at 530 millioner børn har caries i mælketænderne.
Caries kan ramme os alle. Gennem solide forebyggende programmer er det lykkedes at reducere huller i tænderne i den tidligere barndom. Mange steder i Europa ses caries hos et mindretal af børn og er ofte forbundet med socioøkonomisk status og forældrenes viden om mundsundhed (et eksempel er konstant sutteflaskebrug om natten). Til trods for den forebyggende indsats i barndommen vil de fleste opleve at få huller i tænderne i løbet af voksenlivet, når de forebyggende tiltag bliver færre, eller nye risikofaktorer kommer til. Det kunne være:
- Dårlig mundhygiejne
- En stigning i indtaget af kulhydrater
- Konstant småspisning
- Xerostomi (mundtørhed)
- Bestråling af hoved- og halsregion (kræftbehandling)
- PUFA’er (synlig pulpa, ulceration, fistel, absces)