Parodontal sundhed
Parodontal sundhed henviser til sundhedstilstanden af parodontium, som udgøres af støttevævet, der omslutter tanden. Det består af tandkødet, bindevævet og alveoleknoglen. Ifølge den nye klassifikation fra European Federation of Periodontology (EFP)/American Academy of Periodontology (AAP) defineres parodontal sundhed som en tilstand uden inflammatorisk sygdom vurderet klinisk og indebærer et niveau af biomarkører og inflammatoriske markører foreneligt med en ligevægtstilstand (homeostase). Parodontale sygdomme er tilstande, som på forskellig vis påvirker parodontium. De hyppigste sygdomme er gingivitis og parodontitis.
-
Ætiologi, årsager og symptomer
Den nye klassifikation fra EFP/AAP indeholder to brede kategorier af tandkødssygdomme nemlig ikke-biofilm-induceret gingival sygdom og biofilm-induceret gingivitis. Ikke-biofilm-induceret gingival sygdom dækker over en række lidelser, som ikke skyldes plak og typisk ikke løser sig, efter at plakken er blevet fjernet. Sådanne skader kan være manifestationer på en systemisk lidelse eller kan være lokaliseret til mundhulen. Biofilm-induceret gingivitis har en række kliniske tegn og symptomer og kan fjernes helt gennem tilstrækkelig plakkontrol. Derudover kan både lokale disponerende og systemisk modificerende faktorer påvirke omfanget, sværhedsgraden og progressionen af sygdommen.
Hvis gingivitis ikke behandles og forværres af andre (genetiske, miljømæssige, lokale) faktorer, vil den bakteriedrevne inflammation udvikle sig henimod parodontitis. Parodontitis er karakteriseret ved en destruktiv, irreversibel proces, som påvirker alle dele af parodontium, nemlig alveoleknoglen, rodcementen om tanden og de parodontale ligamenter.
Det anslås, at ca. halvdelen af alle voksne over tredive har parodontal sygdom i en eller anden form, men den faktiske forekomst kan være højere. Følgende faktorer kan samtidigt øge risikoen for tandkødssygdomme:
- Rygning.
- Aldring.
- Diabetes.
- Stress.
- Svækket immunsystem.
- Graviditet.
- Visse lægemidler forårsagende mundtørhed.
- Arvelige faktorer.
Læs mere om den nye EFP/AAP-klassifikation af parodontale sygdomme på: https://www.efp.org/publications-education/new-classification/
-
Indvirkningen på patienternes livskvalitet
Parodontale sygdomme har lokale og overordnede konsekvenser for menneskers sundhed. Mange af de lokale symptomer såsom blødning, dårlig ånde, tilbagetrukket tandkød, løse tænder, smerte og i sidste ende tandtab kan påvirke patientens livskvalitet betydeligt og give anledning til gener og bekymring.
I alle stadier er det almindeligt, at tandkødet bløder, og patienten vil typisk også opleve ømhed og isninger på grund af tandkødets betændelsestilstand. Det kan gøre det svært at nyde bestemte madvarer og opretholde en ordentlig mundhygiejne.
I takt med at parodontal sygdom udvikler sig, trækker tandkødet sig tilbage, hvorved roddentinen eksponeres. Derfor kan dentin hypersensitivitet og rodcaries opstå i forbindelse med parodontitis, hvilket påvirker livskvaliteten yderligere og kan nødvendiggøre yderligere invasiv behandling.
Parodontitis kan skabe lommer mellem tanden og tandkødet, som kan være svære at holde rene. Mad og bakterier kan nemt komme til at sidde fast, hvorved der dannes mere plak, og halitose (dårlig ånde) forværres. Det kan være særdeles flovt og give anledning til en del bekymring for patienten.
Hvis parodontal sygdom er fremskreden, kan det føre til tab af tænder, hvilket kan være chokerende og stressende for patienten. Hvis patienten taber en synlig tand, kan patientens selvtillid og selvværd desuden blive forværret.
Ud fra et systemisk helbredssynspunkt kan vedvarende inflammation af det parodontale væv øge risikoen for hjerte-kar-sygdom, kronisk nyresygdom og leddegigt og kan få negativ indvirkning på diabeteskontrol og graviditetsudfald.
-
Forebyggelse, håndtering og behandling
Parodontale sygdomme forebygges bedst gennem vedvarende korrekt mundhygiejne, så den orale biofilm kan kontrolleres effektivt. Hos særligt disponerede patienter kan parodontale sygdomme dog stadig forekomme, selvom mundhygiejnen er korrekt. En korrekt daglig mundhygiejnerutine skal kombineres med regelmæssige tandlægebesøg, så der kan stilles en tidlig diagnose og iværksættes passende opfølgning i tilfælde af sygdom.
Behandlingen af gingivitis kræver, at plak og tandsten fjernes i det pågældende tilfælde. Det kaldes tandprofylakse (eller supragingival fjernelse af tandsten, eller tandrensning) og udføres af sundhedsfagligt tandplejepersonale. Herudover skal patienten forbedre den daglige mundhygiejne og støttes i at håndtere risikofaktorerne. Patienter kan også bruge håndkøbsprodukter i form af antibakterielle tandpastaer og mundskyl med indhold af forskellige aktive indholdsstoffer såsom tinioner, zinkioner eller klorhexidin for at øge effekten af den mekaniske fjernelse af plak ved daglig tandbørstning.
Der er flere faser i behandlingen af parodontitis. I starten af behandlingen fjernes bakterier fra de parodontale lommer gennem tandrensning og afglatning af rodoverfladen (kaldet konventionel parodontalbehandling eller ikke-kirurgisk parodontalbehandling, tandrodsrensning). I denne fase er formålet at fjerne plak, tandsten og beskadiget væv i de parodontale lommer og fra rodoverfladen.
Hvis parodontal sygdom er mere fremskreden, kan det blive nødvendigt at få adgang til de fordybede parodontale lommer gennem et parodontalkirurgisk indgreb (kirurgisk behandling af parodontitis). Sommetider kan parodontalkirurgiske indgreb også indebære anvendelse af procedurer til parodontal regeneration.
Med disse behandlinger bør den parodontale sygdom være bragt under kontrol, hvorefter patienten går ind i den vedligeholdende (eller understøttende) fase. Denne fase er afgørende for at opnå en langvarig kontrol af parodontitis og indebærer en tilstrækkelig daglig mundhygiejne med antimikrobielle mundhygiejneprodukter sideløbende med regelmæssige kontroleftersyn hos tandlægen eller tandplejeren.
Læs mere om de seneste retningslinjer til forebyggelse og behandling af parodontale sygdomme på EFP’s (European Federation of Periodontology) hjemmeside: https://www.efp.org/publications-education/
