Dentin hypersensitivitet sker, fordi tandens dentinlag eksponeres. Normalt er den bløde dentin beskyttet af rodcement og tandkødet eller kronens hårde tandemalje. Dentinen har tubuli, eller smalle kanaler, som fører til tandens pulpa, hvor nervefibrene befinder sig. Når eksterne stimuli kan nå disse kanaler, kan de stimulere nervefibrene og registreres som smerte.
Tilbagetrukket tandkød er den største årsag til eksponeret dentin. Når tandkødet trækker sig tilbage, blottes tandhalsen, hvor dentinen kun er beskyttet af et tyndt lag rodcement, som let kan forsvinde.
Tab af emalje kan også føre til dentin hypersensitivitet, når hele emaljelaget, som beskytter den underliggende dentin, forsvinder gennem erosion, abrasion eller attrition.
Dentin hypersensitivitet kan udløses af en række eksterne stimuli, herunder almindeligvis:
- Varme, kolde, sukker- eller syreholdige mad- og drikkevarer
- Kold luft
- Taktil påvirkning, fx tandbørstning eller afskrabning af den eksponerede dentinoverflade
Dentin hypersensitivitet er en hyppig men underrapporteret lidelse, hvorfor det er vanskeligt at vurdere forekomsten nøjagtigt. Studier viser dog, at forekomsten kan være op mod 60 %. Risikoen for eksponeret dentin stiger med alderen, mens dentin hypersensitivitet normalt topper omkring 30-40-årsalderen, fordi dentinkanalerne tilstoppes naturligt.