Tidlig caries hos småbørn
Tidlig caries hos småbørn (early childhood caries, ECC) er en udbredt form for caries i mælketænder. Det er en af de hyppigste kroniske lidelser hos børn og et meget alvorligt problem. Vi ved, at ECC er fem gange mere almindeligt end astma hos børn i førskolealderen og syv gange mere almindeligt end høfeber.⁴
Symptomerne på ECC kan inddeles i tre sværhedsgrader, som hovedsageligt er knyttet til mønsteret for, hvordan caries dannes:
- ECC type I: mild til moderat form med påvirkning af mælkekindtænderne
- ECC type II: moderat til svær form typisk karakteriseret ved læsioner på fortænderne i overkæben
- ECC type III: svær grad med påvirkning af næsten alle mælketænder.
Der er mange forskellige årsager til dannelsen af tidlig caries hos børn (ECC). For at ECC kan udvikle skal cariogene bakterier have koloniseret sig i munden. Da det næsten er umuligt at undgå, skal der styr på andre cariesfaktorer, eksempelvis
- Hyppigt indtag af sukkerholdigt føde fra sutteflaske
- Hyppigt indtag af slik som mellemmåltider
- Utilstrækkelig mundhygiejne
- Uregelmæssig eller utilstrækkelig tilførsel af fluorid
Desværre ses ECC oftere hos socialt udsatte familier. Det er vigtigt, at forældrene fra starten bliver gjort opmærksomme på risiciene.
Ofte ender fremskreden ECC med, at mælketænderne må trækkes ud. Det er vigtigt, at ECC behandles eller bekæmpes tidligt med forebyggende tiltag. Det sker nemlig ofte, at tidlig caries hos småbørn kun kan afhjælpes i fuld narkose på grund af antallet af ramte tænder og skadernes alvorlighed.
Molar incisiv hypomineralisation (MIH)
Børnetandlæger har i mange år udtrykt bekymring for den kliniske manifestation af såkaldt molar incisiv hypomineralisation (MIH), sommetider også kaldet ’ostemolarer’. MIH beskriver en systematisk forårsaget hypomineralisering af én til fire af de blivende første molarer enten med eller uden påvirkning af incisiverne. Alvorligheden af sygdommen er meget varierende. Sygdommen kan medføre iøjnefaldende opacitet eller misfarvning eller sågar tab af emalje på de berørte tænder. Ved hjælp af klassifikationen fra Wetzel og Reckel kan man inddele sværhedsgraden af symptomerne.⁶
- 1. grad: Tandmorfologien er bevaret. Individuelle misfarvede områder kan ses på tyggefladerne.
- 2. grad: Den afficerede tandemalje har en udbredt misfarvning med en gulligbrun tone, og de hypomineraliserede områder er gået igennem tyggefladen. De afficerede tænder har en forhøjet risiko for emaljefraktur og øget følsomhed i emaljen.
- 3. grad: Store misfarvede gulligbrune områder kan ses på de afficerede tænder med yderligere defekter i kronemorfologien og udtalt emaljetab med høj sensitivitet over for smerter i de berørte tænder.
En udvidet klassifikation gives i Würzburg-konceptet. Det består af et detaljeret klassifikationsindeks kaldet MIH Treatment Need Index (MIH-TIN) samt et behandlingskoncept udviklet på baggrund heraf. Würzburg-konceptet udfylder det, der mangler i tidligere klassifikationer. Det giver nemlig tandlægerne et indeks, som udover substansdefekten som hovedkriterie, også tager højde for defektens omfang og den hypersensitivitet, som er forbundet dermed, og kommer med behandlingsanbefalinger på baggrund heraf.⁸
MIH er en lidelse, som er udbredt i hele verden. Globalt anslås forekomsten til at være ca. 14,2 %.⁹ MIH er den oftest forekommende lidelse, som rammer tandens struktur. MIH kan behandles på forskellige måder. Afhængig af alvorligheden af sygdommen kan behandlingen spænde fra intensiv profylakse, genoprettende tiltag og i ekstreme tilfælde tandudtrækning.
En MIH-diagnose stiller ikke alene den behandlende tandlæge over for en enorm udfordring, det har også væsentlig betydning for patientens fremtidige tandbehandling.
Fluorose
Hos børn i førskolealderen kan en systemisk fluoridoverdosis over en længere periode føre til forandringer i eller på tandemaljens overflade. Denne emaljefluorose viser sig ofte ved hvide uigennemsigtige pletter på tanden. I lidt sjældnere grad kan der være gulligbrune forandringer i tandemaljen. Forandringer i tandemaljen forårsaget af fluorose er karakteriseret ved symmetriske pletter eller striber med uafgrænsede kanter.¹¹ Disse forandringer har dog ingen betydning for tændernes funktion eller sundhed. Fluorose kan opstå fra fødslen og op til 6-8-årsalderen. Aldersperioden 6 til 24 måneder synes at have stor betydning for debut af fluorose på fortænderne.¹² Der er en forhøjet risiko for fluorose særligt ved samtidig brug af fluoridtabletter, fluorideret bordsalt, forhøjede niveauer af fluorid i drikkevand og forøget synkning af fluorideret tandpasta.
4 https://www.bzaek.de/fileadmin/PDFs/presse/pk/140207/ECC_Konzept.pdf
5 Splieth et al. Orale Gesundheit im Kleinkindalter. Präv Gesundheitsf 4, 119–123, (2009).
6 Wetzel WE, Reckel U: Fehlstrukturierte Sechsjahrmolaren nehmen zu – eine Umfrage. Zahnärztl Mitt 81, 650–651, (1991).