Tandsundhed

hos børn

Sunde tænder hele livet starter med den første mælketand. Tandsundheden hos børn afgøres af mange påvirkninger og faktorer. Her er det bl.a. vigtigt at forebygge huller i tænderne med fluorid i barndommen, at behandle og håndtere huller i tænderne, der skyldes cariesangreb på mælketænderne, samt at kigge på fejlstillede tænder.

Udfordringer for tandsundheden hos børn
Når det drejer sig om tandsundheden hos børn, spiller tandskiftet fra mælketænder til voksentænder en vigtig rolle. Hos babyer er det som regel de midterste fortænder (incisiver) i underkæben, som kommer først. De bryder typisk frem i 6-8-månedersalderen efterfulgt af incisiver i overkæben og de laterale incisiver i 8-12-månedersalderen. Derefter kommer de forreste kindtænder (præmolarer) i over- og underkæben, inden hjørnemælketænderne udvikler sig omkring 16-månedersalderen. Til sidst kommer de bagerste kindtænder (molarer)ved 20-30-månedersalderen.

De blivende tænder begynder at bryde frem omkring 5-årsalderen. I denne proces opløses barnets mælketænder, ved at den næste tand bryder frem. Denne proces fortsætter frem til de tidlige ungdomsår. Mælketænderne erstattes som regel af de blivende tænder, i den rækkefølge de kom. Men der kommer også blivende tænder bag i munden, hvor der ikke har været mælketænder.

Gennem hele tandskiftets periode står barnets tænder og tandlægen over for mange udfordringer. Både mælketænderne og de nye blivende tænder, som akkurat er kommet frem, er i starten endnu ikke helt mineraliserede, og derfor er de modtagelige for cariesangreb. Tænderne har brug for omfattende pleje og beskyttelse med eksempelvis fluorid.
Unge patienter har ofte hang til sukkerholdige mad- og drikkevarer, og det er som regel årsagen til tidlig caries hos småbørn . Disse symptomer beskrives mere detaljeret i det følgende. Et overdrevent indtag af sukker er et generelt problem, som ikke kun gælder børn. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler at nedsætte det daglige sukkerindtag til 10 % af det totale kalorieindtag, hvilket svarer til ca. 40 g om dagen for 6-8-årige.¹ Det er en stor udfordring for børn i særdeleshed. Man ved, at mængden af indtaget sukker er nøje forbundet til cariesindekset (DMFT). Det er afgørende nødvendigt for forebyggelsen af caries, at sukkerindtaget begrænses.

Tandsundheden hos børn og unge udfordres yderligere af hyppigheden af fejlstillede tænder. En specialtandlæge vil tage stilling til om hvorvidt de fejlstillede tænder bør rettes. Hvis fejlstillede tænder ikke rettes, kan det medføre en række problemer, bl.a.:

Besvær med at spise

Mulige tandskader og tandslid på grund af overbelastning og fejlbelastning af bestemte tænder, herunder eventuel tandfraktur

Svækkelse af kæben eller kæbemuskulaturen

Talevanskeligheder

Problemer med tandpleje og dermed en forhøjet risiko for caries og gingivitis.

For børn og unge, som får rettet tænder, er mundhygiejne afgørende. En fast bøjle kan gøre det meget svært at nå og dermed rense bestemte områder i mundhulen. Her er almindelige mundhygiejneprodukter ikke altid nok. Tandlæger og tandplejere bør informere patienten om at bruge særlige redskaber såsom:

Specialudviklede tandbørster til rensning af tænder og bøjle og andre remedier inden for tandregulering

Tandtrådsfører

Flere egnede mellemrumsbørster til optimal rengøring af hjørner og vinkler, som er svære at nå

Utilstrækkelig mundhygiejne ses generelt ofte hos børn og unge, og skyldes typisk manglende motivation og overvågning eller færdigheder eller motorisk kunnen. Tandlæger og tandplejere kommer på hårdt arbejde her. Kommunikationen med unge patienter er vigtig, men man skal huske, at børn ikke er små voksne. Når det drejer sig om småbørn, er kommunikationen med forældre afgørende vigtig.

^{¹ Vejledning: Sugars intake for adults and children. Geneve: Verdenssundhedsorganisationen WHO; (2015)
³ Bernabe et al., The Shape of the Dose-Response Relationship between Sugars and Caries in Adults J Dent Res 95, (2016)}
Hyppige tandsygdomme hos børn
Tidlig caries hos småbørn

Tidlig caries hos småbørn (early childhood caries, ECC) er en udbredt form for caries i mælketænder. Det er en af de hyppigste kroniske lidelser hos børn og et meget alvorligt problem. Vi ved, at ECC er fem gange mere almindeligt end astma hos børn i førskolealderen og syv gange mere almindeligt end høfeber.⁴

Symptomerne på ECC kan inddeles i tre sværhedsgrader, som hovedsageligt er knyttet til mønsteret for, hvordan caries dannes:

ECC type I: mild til moderat form med påvirkning af mælkekindtænderne

ECC type II: moderat til svær form typisk karakteriseret ved læsioner på fortænderne i overkæben

ECC type III: svær grad med påvirkning af næsten alle mælketænder.

Der er mange forskellige årsager til dannelsen af tidlig caries hos børn (ECC). For at ECC kan udvikle skal cariogene bakterier have koloniseret sig i munden. Da det næsten er umuligt at undgå, skal der styr på andre cariesfaktorer, eksempelvis

Hyppigt indtag af sukkerholdigt føde fra sutteflaske

Hyppigt indtag af slik som mellemmåltider

Utilstrækkelig mundhygiejne

Uregelmæssig eller utilstrækkelig tilførsel af fluorid

Desværre ses ECC oftere hos socialt udsatte familier. Det er vigtigt, at forældrene fra starten bliver gjort opmærksomme på risiciene.

Ofte ender fremskreden ECC med, at mælketænderne må trækkes ud. Det er vigtigt, at ECC behandles eller bekæmpes tidligt med forebyggende tiltag. Det sker nemlig ofte, at tidlig caries hos småbørn kun kan afhjælpes i fuld narkose på grund af antallet af ramte tænder og skadernes alvorlighed.

Molar incisiv hypomineralisation (MIH)

Børnetandlæger har i mange år udtrykt bekymring for den kliniske manifestation af såkaldt molar incisiv hypomineralisation (MIH), sommetider også kaldet ’ostemolarer’. MIH beskriver en systematisk forårsaget hypomineralisering af én til fire af de blivende første molarer enten med eller uden påvirkning af incisiverne. Alvorligheden af sygdommen er meget varierende. Sygdommen kan medføre iøjnefaldende opacitet eller misfarvning eller sågar tab af emalje på de berørte tænder. Ved hjælp af klassifikationen fra Wetzel og Reckel kan man inddele sværhedsgraden af symptomerne.⁶

1. grad: Tandmorfologien er bevaret. Individuelle misfarvede områder kan ses på tyggefladerne.

2. grad: Den afficerede tandemalje har en udbredt misfarvning med en gulligbrun tone, og de hypomineraliserede områder er gået igennem tyggefladen. De afficerede tænder har en forhøjet risiko for emaljefraktur og øget følsomhed i emaljen.

3. grad: Store misfarvede gulligbrune områder kan ses på de afficerede tænder med yderligere defekter i kronemorfologien og udtalt emaljetab med høj sensitivitet over for smerter i de berørte tænder.

En udvidet klassifikation gives i Würzburg-konceptet. Det består af et detaljeret klassifikationsindeks kaldet MIH Treatment Need Index (MIH-TIN) samt et behandlingskoncept udviklet på baggrund heraf. Würzburg-konceptet udfylder det, der mangler i tidligere klassifikationer. Det giver nemlig tandlægerne et indeks, som udover substansdefekten som hovedkriterie, også tager højde for defektens omfang og den hypersensitivitet, som er forbundet dermed, og kommer med behandlingsanbefalinger på baggrund heraf.⁸

MIH er en lidelse, som er udbredt i hele verden. Globalt anslås forekomsten til at være ca. 14,2 %.⁹ MIH er den oftest forekommende lidelse, som rammer tandens struktur. MIH kan behandles på forskellige måder. Afhængig af alvorligheden af sygdommen kan behandlingen spænde fra intensiv profylakse, genoprettende tiltag og i ekstreme tilfælde tandudtrækning.

En MIH-diagnose stiller ikke alene den behandlende tandlæge over for en enorm udfordring, det har også væsentlig betydning for patientens fremtidige tandbehandling.

Fluorose

Hos børn i førskolealderen kan en systemisk fluoridoverdosis over en længere periode føre til forandringer i eller på tandemaljens overflade. Denne emaljefluorose viser sig ofte ved hvide uigennemsigtige pletter på tanden. I lidt sjældnere grad kan der være gulligbrune forandringer i tandemaljen. Forandringer i tandemaljen forårsaget af fluorose er karakteriseret ved symmetriske pletter eller striber med uafgrænsede kanter.¹¹ Disse forandringer har dog ingen betydning for tændernes funktion eller sundhed. Fluorose kan opstå fra fødslen og op til 6-8-årsalderen. Aldersperioden 6 til 24 måneder synes at have stor betydning for debut af fluorose på fortænderne.¹² Der er en forhøjet risiko for fluorose særligt ved samtidig brug af fluoridtabletter, fluorideret bordsalt, forhøjede niveauer af fluorid i drikkevand og forøget synkning af fluorideret tandpasta.

^{4 https://www.bzaek.de/fileadmin/PDFs/presse/pk/140207/ECC_Konzept.pdf
5 Splieth et al. Orale Gesundheit im Kleinkindalter. Präv Gesundheitsf 4, 119–123, (2009).
6 Wetzel WE, Reckel U: Fehlstrukturierte Sechsjahrmolaren nehmen zu – eine Umfrage. Zahnärztl Mitt 81, 650–651, (1991).}
Forebyggelse, opretholdelse og behandling

Der bør bruges en fluoridtandpasta med 1000 ppm to gange dagligt i en mængde svarende til et tyndt lag fra frembruddet af den første mælketand til barnet fylder 2 år og herefter i en mængde på størrelse med en ært. Når barnet fylder 3 1/2 år, anbefales det at bruge en 1450 ppm fluoridtandpasta stadig i en mængde på størrelse med en ært.