Som tandplejer kan man sandsynligvis møde mange forskellige patienter med vidt forskellig social, økonomisk, åndelig, etnisk og sproglig baggrund. I takt med at mangfoldigheden vokser, bliver det også vigtigere at levere kulturelt kompetent sundhedspleje, der opfylder de forskellige behov for hver enkelt patient.
Kulturelle barrierer i forbindelse med tandpleje
Kulturelle forskelle manifesterer sig i mundhygiejne, og de har en effekt på alt lige fra fra kostvaner og udførelse af tandpleje i hjemmet, til hvordan man søger efter professionel pleje og bruger de tjenester, en tandplejer stiller til rådighed under behandling. Følgende er blot nogle få eksempler på måder, hvorpå dette skaber problemer for tandpleje og mundhygiejne:
I nogle befolkningsgrupper mener man, at det naturlig tandsæt ikke har særlig stor betydning og/eller at caries hos børn er uundgåeligt. Dette kan have den konsekvens, at nogle forældre ikke vægter forebyggende behandling særligt højt, eller at de venter med at bestille en tid til tandlægen for deres barn, indtil sygdommen befinder sig i en fremskreden fase.
Nogle latinamerikanere mener, at det at miste sine tænder er en normal og uundgåelig del af en persons aldring. Dette kan resultere i at visse foranstaltninger og plejemetoder, som er med til at bevare og forlænge tændernes naturlige levetid, ignoreres.
Transkønnede patienter er måske ikke trygge ved at oplyse deres civilstatus eller seksualitet til sundhedspersonale. Dette kan få den konsekvens, at patienten går glip af vigtig behandling eller at vedkommende tilbageholder oplysninger ved skifte til en ny klinik, som kan være relevante for sikker behandling.
Kulturelle forskelle kan være en barriere i kommunikationen mellem tandlæger og patienter:
Patienter, der ikke taler dansk på modersmålsniveau, har måske ikke det nødvendige ordforråd til at forklare, hvilke symptomer, behov eller bekymringer de har.
Patienter med lav sundhedskompetence kan have svært ved at navigere i og forstå væsentlige dele af behandlingen, såsom at udfylde forsikringspapirer korrekt eller at forstå samtykkeerklæringer eller efterbehandlingsinstruktioner.
I nogle kulturer anses det som upassende adfærd eller uhøfligt at stille spørgsmål til lægen eller tandlægen.
Patienten kan føle sig flov, ubehagelig til mode eller på anden måde ude af stand til at bede om afklaring omkring behandlingen.
Nødvendigheden af kulturel bevidsthed
Disse kulturelle barrierer resulterer i ulige adgang til sundhedsvæsenet og dårligere sundhed, især i minoritetsgrupper og indfødte befolkningsgrupper. I følge en artikel i tidsskriftet Dimensions of Dental Hygiene:
Forekommer næsten 75 % af cariestilfældene hos børn i 6-18-årsalderen i blot en tredjedel af børnepopulationen, herunder i minoritetsgrupper og lavindkomstgrupper.
Andelen af hvide amerikanere, der modtager plakbehandling, er en tredjedel højere end andelen af afroamerikanere og mexikanske amerikanere, der modtager denne behandling.
I den voksne befolkningsgruppe er der langt flere tilfælde med ubehandlet caries hos latinamerikanere og afroamerikanere end blandt hvide amerikanere.
Arbejder man med kulturel bevidsthed opnår man kulturel kompetence, og det er et vigtigt skridt til at afhjælpe ovenstående problemstillinger og sikre mere lige adgang til sundhedsvæsenet på tværs af patientgrupper. Men hvad betyder det helt præcist, og hvordan kan vi implementere det i praksis?
Kulturel kompetence i praksis
Kulturel kompetence kan defineres som: ""at forstå for betydningen af sociale og kulturelle påvirkninger på patienters sundhedsmæssige overbevisninger og adfærd; at tænke over, hvordan disse faktorer spiller en rolle på flere niveauer i sundhedssystemet; og at tage foranstaltninger, som imødekommer disse problemstillinger for at sikre kvalitet i sundhedsplejen for alle de forskellige patientgrupper, der eksisterer.""
Der er forskellige måder, hvorpå vi kan indarbejde dette i vores daglige arbejde.
1.Få styr på demografien.
Få styr på den demografiske sammensætning af de patienter, der er tilknyttet din praksis, så du kan tilpasse behandlingen til dine patienters behov. Hvis der f.eks. er mange indvandrere tilknyttet din praksis, kan du tilbyde dem oversatte formularer og vejledninger om mundhygiejne og tandpleje, så de også har mulighed for at tilgå informationen.
2.Lær dine patienter at kende.
Smalltalk med patienterne, mens de venter, er en vigtig måde at opbygge tillid og et godt forhold til dem på. Smalltalk kan derudover være med til at give dig et vigtigt fingerpeg om eventuelle sundhedsmæssige problemer, som de står over for, eller om de har kulturelt specifikke holdninger eller overbevisninger, som påvirker deres tilgang til mundhygiejne. I nogle klinikker er man imidlertid bange for at stille spørgsmål, der kan blive betragtet som personlige, stødende eller som ikke er acceptable i en given kultur.
Vær ikke bange for at bede dine patienter om at uddybe deres kulturelle overbevisninger eller tilgang til mundhygiejne, men sørg for at komme ind på emnet med nysgerrighed snarere end med fordømmelse. Hvis det er relevant for emnet, og du spørger med respekt og et ægte ønske om at blive klogere på patientens problemer og behov, vil mange være villige til at indgå en åben dialog med dig.
3.Forstå den nonverbale kommunikation.
Nonverbal kommunikation varierer meget fra kultur til kultur, så gestikuleren kan betyde meget forskellige ting afhængigt af patientens baggrund. For eksempel:
I nogle asiatiske kulturer er manglende øjenkontakt et udtryk for respekt snarere end for manglende interesse
Folk fra sydasien ryster ofte på hovedet for at give udtryk for enighed og ikke uenighed
Nogle østeuropæiske kulturer anser et overdrevent smil som værende uoprigtigt snarere end høfligt
I nogle religiøse grupper, såsom ortodokse jøder og visse muslimske grupper, er fysisk kontakt med det modsatte køn forbudt, så derfor bør man undgå hilsener som et håndtryk eller en beroligende berøring på armen.
Hvis du er opmærksom på forskelle som disse, kan du undgå mistforståelser i kommunikationen med din patient.
4.Hold øje med tegn på lav sundhedskompetence.
Vi er nødt til at sikre, at alle patienter kan forstå og handle efter vores råd for at kunne udføre retfærdig og effektiv behandling. Nogle patienter har tilbøjelighed til føle sig generte under en konsultation og er derfor ikke åbne om deres problemer, så hold øje med tegn på lav sundhedskompetence. Tegn på lav sundhedskompetence kan være:
Gentagen manglende overholdelse af aftaler i praksissen
Forkert indtagelse af medicin
At patienten giver indtryk af at være enig uden at indgå i en dialog med dig
At det tager meget lang tid for patienten at læse dokumentationen
At patienten leder har brug for venner eller familie til at få en afklaring eller godkendelse
At patienten beder venner eller familie om at læse dokumenter for dem.
5.Brug teach-back-metoden.
Teach-back-metoden er gennemprøvet og den indebærer, at du beder patienten om at genfortælle dig de oplysninger, du har givet vedkommende, så du kan bekræfte, at patienten har forstået det korrekt. Derefter kan du udfylde de informationshuller, der måtte være og få en afklaring på, om der er noget, patienten har misforstået. Gentag gerne processen, indtil patienten har forstået oplysningerne fuldt ud. Endelig kan du tilbyde patienten en skriftlig redegørelse over relevante, afklarede oplysninger, som vedkommende kan tage med sig.
Denne teknik kan bruges hver gang, du vejleder en patient i mundhygiejne eller tandpleje, men den er særlig effektiv, når du kommunikerer med personer, der enten har lav sundhedskompetence eller et lavt sprogligt niveau på dansk.
6.Brug LEARN-metoden.
LEARN-metoden er et værdifuldt værktøj til patientkommunikation. Den kan være med til at fremme forståelsen mellem jer, opbygge tillid og hjælpe med, at patienten overholder de aftaler, der er indgået.
L (Listen) = Lyt til problemet fra patientens synspunkt og prøv at få vedkommende til at uddybe sit mål med behandlingen. Sørg for ikke at afvise eller deres oplevelse og mål eller feje det til side.
E (Explain) = Forklar patienten, hvilket behandlingsmuligheder der er og giv vedkommende forskellige valgmuligheder.
A (Acknowledge) = Anerkend de fordele, ulemper, risici og bekymringer, der måtte være ifm. behandlingen og sørg for, at patienten forstår dette (kan effektivt kombineres med teach-back-metoden).
R (Recommend) = Anbefal patienten de muligheder, som efter din professionelle mening er bedst for vedkommende, men lad patienten selv bestemme, hvilken behandling han eller hun har lyst til at følge.
N (Negotiate) = Forhandl med patienten og beslut jer for en effektiv behandlingsplan, der opfylder vedkommendes behov. Hvis man følger denne model, er det langt mere sandsynligt, at patienten vil føle sig hørt, respekteret og inddraget i behandlingsplanen. Og dette resulterer i sidste ende i stærkere tillid mellem patienten og sundhedspersonalet, at patienten overholder aftalerne samt bedre resultater i mundhygiejne og tandpleje.
7.Anvend et passende og inkluderende sprog.
Skab et inkluderende og indbydende miljø for patienten med et passende ordvalg, der tager højde for patientens specifikke kultur - både under samtalerne og i dokumentationen. Dette indbefatter:
Brug kun udtryk, som er racemæssigt accepterede ifølge National Institutes of Health.
Hvis du har en konsultation eller behandling med en non-binær person, skal du bruge den pronomen, som vedkommende ønsker.
At give transkønnede patienter mulighed for at skelne mellem det køn, de fik tildelt ved fødslen, og deres nuværende kønsidentitet.
8.Undgå aktivt mikroaggressioner.
Mikroaggressioner er små, men nedværdigende handlinger, der tager udgangspunkt i en persons identitet. Eksempler herpå er:
At antyde, at en kvindelig patient overreagerer eller ""agerer følelsesladet"".
At antage, at en patient gør (eller ikke gør) en bestemt ting på grund af sin race.
At antage, at en patient med lav uddannelsesmæssig baggrund ikke forstår dig.
Mikroaggressioner er ofte utilsigtede. De bør dog aktivt undgås, da de undergraver tilliden mellem tandlægen og patienten, påvirker kommunikationen negativt og medvirker til, at patienter er mindre tilbøjelige til at søge behandling, når der er behov for det.
9.Opbyg proaktivt relationer.
Mikroaggressioner opstår som regel på grund af de stereotyper, der findes i samfundet, og de forstærkes ofte af sparsom kontakt med den pågældende kultur eller det pågældende samfund. Man kan løse dette i praksis ved at gøre en proaktiv indsats for at lære om, engagere os i og opbygge relationer med de forskellige befolkningsgrupper, som indgår i éns praksis.
Opsøgende sundhedsarbejde i lokalsamfundet er en særlig effektiv måde at opnå dette på. I et initiativ, som viste sig at blive succesfuldt, indgik latinamerikansk plejepersonale i et program for småbørn. Her blev de uddannet til at afholde workshops om prænatal sundhed og børns mundhygiejne. Dette initiativ viste sig at forbedre deltagernes viden og holdninger om mundhygiejne og mundpleje i lokalsamfundet, hvilket på lang sigt forhåbentlig kan være med til at reducere caries hos børn.
