Joss Harding

Støtte til patienter, som
lever med kræft

 

Læsetid: 5 minutter

Joss Harding er klinisk ambassadør for den britiske mundkræftforening, Mouth Cancer Foundation. Hun blev i 2018 kåret som årets tandplejer, og i 2020 tiltrådte hun en stilling på Gloucestershire Royal Hospitals i et team, som tager sig af patienter med hoved-hals-kræft.

Joss er en kendt foredragsholder ved nationale arrangementer i Storbritannien, hvor hun henvender sig til tandlæge- og medicinfagligt personale og patientgrupper for at tale om behovet for en mere samarbejdsbaseret og holistisk tilgang til vedvarende mundpleje af patienter, som lever med kræft.

far stillet

Som klinikere er vi bekendte med den indvirkning, som kræftsygdom i sig selv kan have på patientens mundsundhed, men på grund af tidspres er der sjældent tid nok til at tale med patienten og fuldt ud forstå den yderligere indvirkning, som deres individuelle kræftbehandling har. Som ambassadør for mundkræftforeningen ligger det mig stærkt på sinde at støtte mundsundheden hos kræftpatienter i hele deres forløb.

Kerry og Roy er to patienter, som jeg kender gennem mit arbejde. Jeg er taknemmelig for, at de har givet os lov til at offentliggøre deres historier i det håb, at vi alle kan lære noget af deres erfaringer. Jeg værdsætter deres åbenhed og ærlighed. 

 

Kerry

Efter flere måneder med forskellige symptomer fra maven og besøg hos lægen blev Kerry diagnosticeret med kræft i blindtarmen. En diagnose, hvor den eneste behandling var en yderst invasiv og livsfarlig operation efterfulgt af kemoterapi.

Som følge af behandlingen har den mad, som Kerry kan spise, ændret sig voldsomt. Det er en direkte følge af hendes kræftsygdom, men skyldes også den stomi, som blev anlagt efter operationen. Til at begynde med kastede Kerry næsten al mad op, men i takt med at hun kom sig, og kvalmen lettede, måtte hun konstatere, at stomien nu betød, at det permanent var slut med næsten al slags mad, herunder frugt og grøntsager.

Inden behandlingen havde Kerry en god mundsundhed med regelmæssige besøg hos tandlægen og tandplejeren. Men Kerrys mundsundhed blev negativt påvirket af såvel medicinen, som gav mundtørhed og træthed, hvilket gjorde tandbørstningen betydeligt mindre behagelig, og kosten, som var blevet væsentligt indskrænket.

Kerry fortæller, at hun ikke kritiserer hospitalet, som behandlede hende, men hun hæfter sig ved, at hun ikke blev vejledt i at passe på mundsundheden: ”De anbefalede ikke engang at skylle munden efter opkastning.” Heldigvis havde Kerry et godt forhold til sin tandplejer, som, selvom hun ikke kunne mødes med hende ansigt til ansigt på grund af Kerrys svækkede immunforsvar, alligevel lykkedes med at udføre en telefonisk konsultation og give rådgivning samt ordinere en tandpasta med højt fluoridindhold, som ville hjælpe med at beskytte munden mest muligt.

Both Colgate® Duraphat® fluoride toothpastes are available to prescribe from the dental practitioners’ formulary.

 

Roy

Roy arbejdede som tandplejer, da han fik en hoved-halskræft-diagnose. Forinden var der gået syv måneder med fejldiagnoser herunder en tilstoppet hårfollikel og en cyste.

Efter diagnosen startede Roy i behandling, som indebar et aggressivt kemoterapi- og strålebehandlingsforløb. Under behandlingen blev han tilset af forskellige klinikere, herunder specialister i rekonstruktion, onkologer, diætister, smertebehandlere og talepædagoger. Roy blev på intet tidspunkt gjort opmærksom på den effekt, som behandlingen ville have på mundsundheden. Måske skyldtes det, at klinikerne ikke ville fornærme ham ved at fortælle ham det åbenlyse; han arbejdede jo på samme område. Men Roy forklarer, at han på diagnosetidspunktet og i starten af behandlingen havde så svært ved at forholde sig til alt det, han skulle, at han ofte havde brug for sin kone, som var med til alle konsultationer, til at lytte til alle rådene, for at sikre, at intet blev glemt.

Samtidig med forværrelsen af sit fysiske helbred skulle Roy også kæmpe med sin mentale sundhed: ”Den ravage, som behandlingen forårsager både fysisk og mentalt er enorm ... du føler, at hele verden er imod dig.” Roy tilføjer, at det giver patienterne et gevaldigt boost, når de ser, at man er på deres side. Det er de små ting her og der, såsom at anbefale patienten at prøve bestemte produkter, der kan få dem til at føle, at man støtter op om dem.

Som tandlægefagligt uddannede er vi opmærksomme på risikoen for mundsundheden for patienter med en hoved-halskræft. Kerrys og Roys historier viser, at enhver form for kræftdiagnose øger patientens risiko for at udvikle caries. Noget af det, som gør tænderne ekstra udsatte, er nødvendige ændringer i kosten samt livslang medicinering forårsagende nedsat spytproduktion, kvalme, træthed og økonomiske bekymringer oven på generelle udfordringer med mental sundhed.

Til trods for at Kerry gjorde sit allerbedste for at beskytte munden, mistede hun én af sine fortænder. Kerry beskrev tabet som ’forfærdeligt’, og det påvirkede hendes mentale sundhed.

”Hvordan dit ansigt se ud, dit udseende er meget vigtigt for mange mennesker. Ansigtet bliver tykt på grund af steroider, du har ingen hår, og tænderne er ødelagte. Du føler dig elendig. Mit smil er en stor del af den, jeg er, og det, jeg gør. Det er en del af min personlighed. Det er skønt at smile til og grine med andre. Hvis du skal holde munden lukket, fordi du ikke vil vise, hvordan din mund ser ud, så synker du endnu længere ned.”

Støt dine patienter

Som tandlægefagligt uddannede kender vi alle til vigtigheden af et fuldt og sundt tandsæt og den indvirkning, som tabet af tænder kan have på spisning og generel sundhed. Men patienter diagnosticeret med kræft er ofte ikke opmærksomme på denne mulige bivirkning. Mange af dem er så fokuserede på at vinde over kræften, at mundsundheden bliver mindre betydelig. Men som Roy udtrykker det: ”Forebyggelse er bedre end behandling, så jo mere vi kan gøre for at forhindre, at patienterne mister tænder, jo bedre”. Det er vores opgave som tandlægefagligt uddannede at understøtte mundsundheden for patienter, som diagnosticeres med kræft, særligt når de ikke selv kan på grund af deres sindstilstand. Mind dem og deres familie om den bedste måde, hvorpå de kan holde munden ren, når de oplever bivirkninger fra behandlingen, bl.a. at skylle munden og bruge en blød tandbørste og en tandpasta med højt fluoridindhold. Selvom du ikke vil kunne tilse patienter med svækket immunforsvar ansigt til ansigt, har vi i det seneste år vænnet os til at tale med flere patienter i telefonen. Derfor er det stadig muligt at booke regelmæssige tider under hele patientens behandlingsforløb.