Værd at vide om tandslid

Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen. Under emaljen findes den blødere dentin, som er hovedbestanddelen af tandkronen og roden. I midten af tanden findes pulpa med nerver og blodkar.

Tandslid kan blive et problem, hvis det ikke begrænses i tide.

Tandslid opstår over en længere periode. Derfor bemærker du det ofte først, når sliddet er ret udtalt. Måske har du følsomme tænder ved spisning og tandbørstning. Måske har du bemærket, at dine tænder har fået mange skarpe kanter, at små tandsplinter er faldet af, at tænderne ser slidte eller korte ud eller måske har fået en anden og lidt mørkere farve. Alle disse symptomer kan være tegn på tandslid. Tandslid, der når helt ind til dentinen, er alvorligt, for dentinen er ikke særlig modstandsdygtig overfor slid.

Tandslid kan ske på flere måder: som tyggeslid, slibeskader, syreskader eller som en kombination af disse.

Tænderne bliver slidt med tiden ved tygning af maden. Det er helt normalt. Men skærer man tænder, som mange gør i søvne eller i vågen tilstand, kan man udvikle et uhensigtmæssigt og kosmetisk skæmmende tandslid. Skærer du tænder, er det er derfor vigtigt at tale med din tandlæge/tandplejer om det og få brudt den dårlige vane i tide, så tandsliddet ikke udvikler sig.

Slibeskader opstår, når det hårde tandvæv slides væk som følge af brug af et redskab. Den hyppigste årsag til slibeskader er alt for voldsom tandbørstning. Anvender man for mange kræfter, når man børster, slides tandkødet bort og den sårbare rodoverfl ade kommer til syne. Fortsætter man sin kraftige tandbørstning, vil den blødere dentin blive slidt og der dannes nogle dybe slibeskader i tanden – også kaldet usurer.

Usurer kan være særdeles kulde- og varmefølsomme og er uskønne at se på. Det er derfor vigtigt, at du børster blidt og eff ektivt med en blød tandbørste.

Mange tror fejlagtigt, at slibemidler i tandpasta er en af hovedårsagerne til udvikling af slibeskader. Undersøgelser viser, at traditionelle tandpastaer med almindeligt indhold af slibemiddel, ved normal brug, ikke forårsager slibeskader af betydning, selv ikke i løbet af et helt liv¹. Slibemidler tilsættes tandpasta for at hjælpe med at fjerne bakteriebelægninger og misfarvninger på tænderne. En tandpastas slibeevne måles som en såkaldt RDA-værdi i et laboratorium. Der er blandt forskere bred enighed om, at måling af RDA-værdier er usikker og ikke i tilstrækkelig grad afspejler forholdene i munden.

Som det fremgår af fi guren nedenfor, er en tandpastas slid på de hårde tandvæv afhængig af mange fl ere faktorer end indholdet af slibemiddel og RDA-værdien.

1) Addy. Int Dent J. 2005;55:261-67 Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Tandlægeskole.

Syreskader opstår, når emaljen opløses som følge af tilstedeværelse af syre i munden. Surhedsgrad angives som en pH-værdi. Skalaen går fra 1-14 med pH 1 som udtryk for den stærkeste syre, 7 for neutralt og 14 som den stærkeste base.

Emaljen begynder at gå i opløsning, når pH i væsken omkring tænderne er 5,5 eller lavere. Jo lavere pH-værdien er, og jo længere tid syren påvirker tænderne, desto mere mistes der af tænderne.

Man kan sige at tænderne ”afkalkes” og det tabte tandvæv kommer aldrig igen.

Den hyppigste årsag til syreskader er indtag af sure læskedrikke, som f.eks. sodavand og saftevand (pH: 2,4-3,0). Det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan bruge smagssansen til at afgøre surhedsgrad. De fleste mennesker bliver for eksempel overraskede over, at sød saftevand i mange tilfælde har lavere pH end juice.

Et stort forbrug af frugt og andre sure fødevarer, sure opstød, spiseforstyrrelser og nedsat spytproduktion er også vigtige årsager til syreskader.

Indtager du ofte syrlige mad- og drikkevarer, og samtidig børster tænderne for kraftigt, kan det være en farlig cocktail, som kan føre til meget alvorlige skader. Den emalje, der allerede er blødgjort af syre, slibes nemmere væk under tandbørstning. Hvis du lider af slibeskader, skal du naturligvis ikke holde op med at børste tænderne. Du skal undgå meget sure fødeemner og i øvrigt sikre dig, at du bruger den mest hensigtsmæssige børsteteknik.

Der kan opstå mange komplikationer som følge af tandslid. Som nogle af de alvorligste og mest generende kan nævnes:

• Følsomme tandhalse og isninger i tænderne.
• Misfarvninger/farveforandringer.
• Ændringer i tændernes form.
• Usurdannelse.
• Hvis tandkødet trækker sig tilbage, kommer tænderne til at se lange ud og den gullige rodoverflade kommer til syne.
• Krakeleringer og revner i tandoverfladen. I særligt alvorlige tilfælde kan tanden knække.
• Bidfunktionsproblemer.

• Hvis du ofte lider af hovedpine om morgenen eller ømhed i kæberne, skærer du måske tænder. Spørg din tandlæge/tandplejer, hvordan det kan afhjælpes.
• Minimer dit indtag af sure fødeemner og drikkevarer. Du kan se nogle af de mad- og drikkevarer det drejer sig om indsat i en syreskala bagpå denne brochure.
• Drik ikke sure læskedrikke over flere timer, drik hellere alt op på en gang. Brug gerne sugerør.
• Sluk tørsten i vand.
• Børst tænder skånsomt og omhyggeligt 2 gange dagligt.
• Hvis du allerede lider af tandslid, bør du bruge en blød tandbørste og tandpasta uden whitening-effekt.
• Tal med din tandlæge eller tandplejer om, hvordan du børster dine tænder mest skånsomt, så du effektivt fjerner bakteriebelægninger uden at skade tænderne.
• Du kan finde gode råd vedrørende tandbørstning på www.colgate.dk
• Børst ikke tænder lige før eller efter du indtager noget surt, skyl med vand i stedet.
• Hvis du lider af sure opstød eller spiseforstyrrelser, er det en fordel at skylle munden ofte med vand. Herudover bør du konsultere din læge.

Tag en snak med din tandlæge/tandplejer, hvis du er i tvivl om du er i risiko for tandslid. Det er vigtigt at forebygge for at bevare et flot smil hele livet.

Se og download en udskrivningsbar version af patientinformationen fra Colgate® Professional Oral Health.